Bekendtgørelser

Om vandforsyningsplanlægning

Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning fortæller, hvordan kommunalbestyrelsen i samarbejde med de almene vandforsyningsanlæg i kommunen, Sundhedsstyrelsen og eventuelt andre interesserede myndigheder og institutioner skal udarbejde et forslag til en vandforsyningsplan.

Læs Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning her

Læs Odsherred kommunes orientering om arbejdet med en ny vandforsyningsplan 2022-2032

Om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg – Drikkevandsbekendtgørelsen

Drikkevandsbekendtgørelsen er en meget vigtig bekendtgørelse, der fastsætter kvaliteten af det vand, der må leveres til forbrugeren samt kommunens tilsynsforpligtigelse.

Læs Drikkevandsbekendtgørelsen nr. 1070 af 28. oktober 2019

Læs også Miljøstyrelsens side om nye regler om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg:

Nye regler om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land

Bekendtgørelsen om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land skal bruges, når der etableres nye boringer til indvinding af grundvand, pejling, monitering og grundvandssænkning, boringer med miljø- og geotekniske formål, boringer til vertikale jordvarmeanlæg, boringer til ledning af vand til undergrunden, råstofboringer og andre boringer, der ikke er omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.

Læs Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land her

Om individuel afregning efter målt vandforbrug

Bekendtgørelsen om individuel afregning efter målt vandforbrug beskriver reglerne for individuel afregning efter målt forbrug.

Læs Bekendtgørelse om individuel afregning efter målt vandforbrug her

Om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelsen om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg beskriver hvad og hvem, der er omfattet af reglerne om kvalitetssikring, herunder bl.a.:

  • Bestyrelsen i et vandværk skal sørge for, at den driftsansvarlige gennemfører et kursus om almindelig vandforsyningsdrift og elementær vandværkshygiejne. Det gælder uanset, hvor stort vandværket er. Definitionen af ”driftsansvarlig” kan dække over – men er ikke begrænset til – en fastansat person med driftsansvar for et eller flere vandværker, et entreprenørfirma eller VVS-firma, der tilser vandværket eller et bestyrelsesmedlem, der varetager driftsopgaver.
  • Vandværker, der leverer 17.000 m3 vand eller mere pr. år, skal indføre et ledelsessystem til kvalitetssikring.

Læs Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg her

Om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med forurenet jord

I forlængelse af Jordforureningsloven er der udarbejdet en bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med forurenet jord.

Læs Bekendtgørelse nr. 1452 af 7. december 2015 om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

Siden er senest redigeret den 26. marts 2023.